Dopinghykleri

Den seneste tids mediehysteri omkring doping i Tour de France har nu nået højder, som er SÅ hykleriske, at jeg ikke længere kan holde fingrene fra tasterne – selvom jeg er på ferie..

Lad mig lige først slå fast, at jeg ikke er for doping, men den måde hvorpå medier og politikere har behandlet dette emne i den sidste måned, har været af så hyklerisk karakter, at jeg lige måtte komme med en kommentar.

doping.jpg

Medierne koncenterer sig udelukkende om at bringe cykelrytterne til fald – og så er det åbenbart ligegyldigt, om der er nogen beviser. I dag er det nok bare en eller anden mener at have set eller hørt noget. Så kører mediekarusellen. Ingen er åbenbart interesseret i, at der kommer beviser før der bliver dømt.

DR’s Olav Skaaning Andersen mener åbenbart ikke, at det er journalisternes ansvar hvad der sker, når de først har bragt et rygte i medierne. Beviserne er de helt ligeglade med. De beskriver jo bare “sandheden”… og hvis der så sker noget derefter så er de ansvarsfri – også selvom det skulle vise sig at de tog fejl. (Minder det lidt om Henrik Qvortrup’s Se og Hør?)

Det ville klæde journalisterne, hvis de kom med beviser, før de korsfæster folk.

Og politikere er ved at falde over hinandens fødder for at være den, som er hårdest i udmeldingerne om hvordan cykelrytterne skal straffes, hvis de træder ved siden af.

Cykelrytterne som har dopet sig skal smides i fængsel, mener vores kulturminister. Og nu mener formand­en for Vejle Kommunes kulturudvalg, Peter Sikær Kirstensen (S), at cykelløbet Danmark Rundt ikke længere er velkommen i Vejle.

“Jeg mener ikke, vi skal bevillige kom­munale kroner til sådan et arrange­ment, som er med til at promovere nog­et, der er total forkert,”

siger han.

Jamen hvis det virkelig er tilfældet – så glæder jeg til at høre deres (politikere og medier) fordømmelse af OL, VM i fodbold, håndbold, svømning, boksning, atletik osv. For her er der mindst lige så meget doping.

Og for at følge logikken bør Brian Mikkelsen stoppe med at kæmpe for at får OL til Danmark. OL er jo om noget befængt med doping og snyderi. Her bør man så forvente, at han fordømmer OL og arbejder for at fængsle de personer, der er indblandet i doping og snyderi. Og her forventer jeg så, at Danmarks IOC’s medlem Kai Holm siger: “Luk det cirkus” om OL som han i går sagde om Tour de France.

Og jeg forventer at Jyllandsposten primært vil dække dopingspørgsmålene ved det kommende OL. På samme måde som de i dag har meddelt at de neddrosler dækningen af Tour de France på grund af dopingen.

Eller er jeg bare naiv?🙂

Selvfølgelig gør de ikke det – men det viser bare hvor hykleriske og dobbeltmoralske medier og politikere er – lidt konsekvens kunne være dejligt

Pyhhh – jeg fik lidt luft…

UPDATE:

For lige at sætte en streg under mine pointer så er der denne nyhed om Jolanda Ceplak, der har verdensrekorden i 800 meter indendørs. Hun er netop blevet taget i doping. Skal man nu lukke ned for støtte til atletik? Eller skal man overveje at tage atletik af OL-programmet? Skal hun i fængsel?

Det kunne være godt hvis man hørt Kai Holm om det spørgsmål – men det ville nok være for meget forlangt af vores sportsjournalister…

2 kommentarer to “Dopinghykleri”

  1. Tomme trusler fra TV-stationerne « BloggingPR Says:

    […] Men det er en alt for god forretning for TV stationerne at sende fra disse sportsbegivenheder. Så der sker intet i den sammenhæng. Jeg skrev sidste år et lille indlæg om doping hysteriet på min anden blog. […]

  2. Benny Wurtz Says:

    Helt enig Jørgen. Det er til at brække sig over. Skaaning er den største klapjagt i DK. Også sjovt med de 2 svømmere der er tager for doping. Stort set dyb tavshed. Og hvad sker. 3 måneders karantæne. Total til grin. Lad os få dem buret inde. Ligeledes er der masser af løbere fra Jamaica, der er udelukket hr. Skaaning. Men det følger du åbenbart ikke med i.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: