Mere end 3½ år på samme pind - det er vist rekord for mig. Men så blev det også nok. Jeg har netop sagt farvel til en virksomhed og goddag til en anden. Denne gang er det min egen virksomhed - Rescu Kommunikation.
Altså ikke mere min end at jeg deler den med tre super kollegaer. Men så godt som 
Vi har lokaler ved havnen i Århus og vi flytter ind i morgen - det bliver fedt!
Så vandt jeg endelig - i en konkurrence på mit favoritsted på nettet - nemlig mit andet bloghjem Filmz.dk (reelt mit tredie da jeg jo også blogger på BloggingPR, men det er jo mere fagligt og ikke så meget i min fritid).
Jeg deltog i en onlinekonkurrence og vandt til min store overraskelse. Præmien var intet mindre end en ny DVD. Men hvilken…
I min iver for at vinde deltager jeg i stort set alle Filmz konkurrencer - uden at kigge på hvad præmien er. Og når jeg så endelig vinder så er præmien:
En spoof film om en række romatiske komedier som Hitch, Pretty Woman, Meet the Parrents, Weeding Planner osv. i stil med Scary Movie.
Da jeg har et par af Scary Movie og synes de til tider har sine morsomme øjeblikke smed jeg den i DVD’en på en togtur i morges - men oh ak og ve…
Efter ca. 20 min måtte jeg stoppe den - den var simplethen så ringe - endnu et lavmål for mig - dog ikke helt så ringe som Houe of the Dead, som jeg beskrev i et tidligere indlæg.
Men til alle andre derude - tænk jer om før i deltager i en konkurrence - kig på hvad i kan vinde. Ikke alting er værd at spilde tid på.
Det er ikke en joke. Det skulle være sikkert nok. Det legendariske firserband WHAM genopstår for en kort bemærkning her til jul.
Bandet bestod den gang af George Michael og Andrew Ridgeley, og ikke at forglemme de to meget fremtrædende backing vocals Pepsi og Shirley.
Den engelske avis Sunday Mirror skriver i dag at alle fire samles til en julekoncert på stedet hvor det hele sluttede for 20 år siden i 1986. Nemlig Wembly Arena i London.
Selv om WHAM kun eksisterede i fem år fra 1981-86 nåede de alligvel at opnå 10 top-10 placering på den engelske hitliste:
1982 Young Guns (Go For It) Nr. 3
1983 Wham Rap Nr. 8
1983 Bad Boys Nr. 2
1983 Club Tropicana Nr. 4
1984 Wake Me Up Before You Go Go Nr. 1
1984 Freedom Nr. 1
1984 Last Christmas Nr. 2
1985 I’m Your Man Nr. 1
1985 Last Christmas (reissue) Nr. 6
1986 The Edge Of Heaven Nr. 1
Det ville nok være et gensyn værd… men det bliver nok snarere til et genhør, hvor jeg støver mine gamle LP’er af og lytter til popmusik, som det SKAL lyde
Der har været skrevet meget om instruktøren Uwe Boll - ikke mindst negativt. Manden har gjort det til sit speciale at indspille populære computerspil til film - indtil videre har han gjort det med både House of the Dead, Alone in the Dark og BloodRayne. Og inden længe kommer In the Name of the King: A Dungeon Siege Tale, Postal og Far Cry.
Kritikken har været om end meget voldsom - faktisk så voldsom, at Uwe Boll blev så træt af det, at han opfordrede sine værste kritikere til boksekamp - som Uwe Boll dog vandt - alle sammen 
Mine kollegaer på Filmz.dk er lige så trætte af Uwe Boll - men er han nu også så ringe??
Jeg blev simpelthen nødt til at tjekke det, så jeg indkøbte henholdsvis House of the Dead og Alone in the Dark. Og med det ry Uwe Boll har, er de film heldigvis meget billige - de kan fås for mindre end 100 kr. til sammen.
Efter at have set ca. 20 minutter af House of the Dead var jeg på nippet til at give alle kritikere ret - den var så RINGE, at jeg ikke umiddelbart kan mindes at have set en dårligere film - jeg fik aldrig set den helt færdig - så ringe var den.
Det var derfor med stor frygt at jeg smed Alone in the Dark på DVD’en - men til min store overraskelse var den slet ikke så ringe endda. Bevars det er jo ikke et mesterværk - ej heller en god film - men den kan da ses. Og ikke uden en vis portion underholdningsværdi. Og Christian Slater gør ikke filmen ringere…
Så er han verdens ringeste instruktør… ? Tja - ikke i mine øjne endnu - men nu har jeg jo også et par film tilgode. Og dem er jeg ikke 100% afskrækket fra at se.
Efter tre uger med strejke i mine børns institution her i Århus - er alt ved at være på vej tilbage til normalhedens trivielle problemer og glæder.
jeg får i hvrt fald en del mere overskud til alt andet end børnpasning og koordinering mellem bedsteforældre og arbejde. Derfor kommer der jo lidt mere liv i min blog igen - det har været savnet - i hvert fald fra min side
Lige et pix af min søn - en knægt som ham gør de sidste dage værd at huske på trods af al den megen ballade
Tja - så hoppede jeg også med på vognen, og testede mig selv sammen med angiveligt næsten 100.000 andre danskere på TV2’s stort anlagte “Test Nationen”.
Jeg kan se, at jeg skal til at banke lidt ekstra viden ind på hylderne. Med en score på 56 ud af de 70 mulige er det jo ikke prangende, og der er lang vej op til TV2 studieværten Mikael Kamber, der fik 68. Så jeg skal til at kigge lidt mere på hvordan planeterne og storbyerne er placeret i forhold til hhv. solen og nord.
Og så må jeg vel også få læst den anmelderroste bog “Hundehoved”, for det var nogle af de spørgsmål jeg glippede…
Findes der mon noget der hedder respekt for andre på nettet? Det kan man jo spørge sig selv om. Jeg håber, det er tilfældet. Ikke mindst i tilfælde som Steve Irwin’s alt for tidlige død.
Hans død blev jo optaget på film, da dødsfaldet jo skete under optagelserne til et nyt dyreprogram. Denne film er nu beslaglagt af politiet, og det forlyder, at den skal destrueres, så snart politiet er færdige med den.
Meeeen mon ikke at filmen når at blive sendt ud på nettet, på samme måde som diverse private sex-film? Jeg håber det personligt IKKE. For der må da være noget der hedder respekt - selv på nettet - eller hvad?
Jeg vil opfordre til at hvis den film skulle komme ud på nettet - at man afholder sig fra at se den og fra at sende den videre. Jeg ved godt at det er utopi - men jeg har da lov at håbe…
Så skete det. Den fantastisk energiske australier Steve Irwin er død. Dræbt af noget så spøjt som en pilrokke, mens han var ved at optage en ny tv udsendelse.
Steve Irwin var om nogen den person som, med sin serie “Crocodile Hunter”, fik dyreudsendelser tilbage på landkortet i en tid hvor det ellers kun handler om shows som Topmodeller, Extreme makeover, Big Brother, Robinson og andre hjernedøde udsendelser fra USA.
Alle havde en holning til Steve. En del syntes han var irriterende, lige så mange at han var underholdende og god til at lære fra sig. Jeg selv hører til den sidste kategori. Jeg syntes, det var topunderholdning samtidig med at vi fik et flot indblik i den lidt mere eksotiske del af dyreriget.
Det er ikke første gang, at Steve Irwin er blevet rapporteret død. Men denne gang ser det desværre ud til, at det er korrekt.
Verden er blevet en stor personlighed fattigere. R.I.P.
Nu må jeg have luft - endnu engang er jeg blevet frustreret over at have rejst med DSB. Det er ikke forsinkelserne jeg denne gang er frustreret over - dem er jeg så vant til, at det ligger fast, at jeg rejser en time tidligere end nødvendigt for at sikre mig, at jeg kan nå mine møder i København.
Nej - det drejer sig om noget så banalt som stikkontakter.
Jeg har altid min bærbare med mig, og jeg sikrer mig derfor altid en vinduesplads for at være nær en stikkontakt. Men hvad sker der så? Jeg sætter mig og skal plugge mit stik i stikkontakten, og så møder jeg en stikkontakt, der er blændet (se det rystede billede jeg tog med min mobil- det er nok rystet fordi jeg var så harm…)
Hvad er ideen med at sætte en blændet stikkontakt op? Jeg sad forrest i togsættet med ryggen til væggen, så jeg kunne ikke lige snuppe en anden stikkontakt bagfra - så jeg måtte kravle over bordet og snuppe kontakten fra pladsen på den anden side af bordet - hvilket resulterede i at min ledning flød hen over bordet.
Kan nogen sige mig hvorfor de sætter en stikkontakt op og så lader den være blændet? Det overgår min forstand - måske jeg skulle spørge Harry…
