Så vandt jeg endelig – i en konkurrence på mit favoritsted på nettet – nemlig mit andet bloghjem Filmz.dk (reelt mit tredie da jeg jo også blogger på BloggingPR, men det er jo mere fagligt og ikke så meget i min fritid).
Jeg deltog i en onlinekonkurrence og vandt til min store overraskelse. Præmien var intet mindre end en ny DVD. Men hvilken…
I min iver for at vinde deltager jeg i stort set alle Filmz konkurrencer – uden at kigge på hvad præmien er. Og når jeg så endelig vinder så er præmien:
![]()
En spoof film om en række romatiske komedier som Hitch, Pretty Woman, Meet the Parrents, Weeding Planner osv. i stil med Scary Movie.
Da jeg har et par af Scary Movie og synes de til tider har sine morsomme øjeblikke smed jeg den i DVD’en på en togtur i morges – men oh ak og ve…
Efter ca. 20 min måtte jeg stoppe den – den var simplethen så ringe – endnu et lavmål for mig – dog ikke helt så ringe som Houe of the Dead, som jeg beskrev i et tidligere indlæg.
Men til alle andre derude – tænk jer om før i deltager i en konkurrence – kig på hvad i kan vinde. Ikke alting er værd at spilde tid på.