He CAN dance

test af vodpod

more about "He CAN dance ", posted with vodpod

Anmeldelse: Skinwalkers

Så røg der endnu en film i DVD’en. Denne gang faldt valget på den netop på DVD udkomne “Skinwalkers“. En “sexet og moderne varulvethriller” ifølge coveret.

skinwalkers.jpg

Sexet – tja både Rhona Mitra (“Shooter”, “Doomsday”), Natassia Malthe (“DOA:Dead or Alive”, “Elektra”) og Sarah Carter (“Numb3rs”, “Shark”) er da alle tre flotte at kigge på.
Moderne - tja der er da både motorcykler og håndvåben – så helt gammeldags er den da ikke.
Varulvethriller – tja der er i hvert fald varulve med i filmen, men en thriller ville kræve at der var en eller anden form for spænding i filmen – og det er der bare ikke. Desværre. For den kunne have været god.

Der er nemlig ikke noget galt med selve oplægget til filmen. Vi følger den 12 årige dreng Timothy, spillet af Matthew Knight (“The Grudge 2″), som er vokset op sammen med sin mor ude hos hans onkel, da hans far er død. Kort før hans 13 års fødselsdag begynder der at ske underlige ting. Timothy angribes af en række anfald, og månen bliver rød. Alt dette indikere et varsel om store ting.

Timothy og hans mor er uvidende om at Timothy besidder nøglen til at helbrede alle varulve. Han skal “bare” overleve til han er fyldt 13. Men det er ikke alle varulve der vil helbredes og de forsøger nu at finde ham for at slå ham ihjel.

Slet ikke en dårlig historie, men den er bare leveret med ganske uinspireret skuespil, dårlige replikker og ikke mindst nogle af de ringeste varulve jeg længe har set. Ærgerligt. Effekterne ved skiftet mellem menneske og varulv ligger ikke engang i nærheden af de seneste varulvefilm, som eks. “Underworld” eller “Dog Soldiers” og er milevidt fra klassikere som “En amerikansk varulv i London“.

Varulvene ligner mest af alt noget som en 10. klasse har stykket sammen i en formningstime.

Så alt i alt en ganske skuffende film. Jeg kan ikke give den mere end 2/6.

Anmeldelse: The Last Man on the Earth

Efter en lille smuttur til London fik jeg erhvervet mig en længe efterspurgt DVD – nemlig “The Last Man on the Earth” med Vincent Price i hovedrollen som Dr. Robert Morgan. Filmen er fra 1964.

the-last-man-on-earth-posters.jpg

Filmen er baseret på Richard Matheson roman “I am Legend” fra 1954 og er filmatiseret tre gange. Første gang var “The Last Man on the Earth” (1964), så kom “The Omega Man” i 1971 og sidst har Will Smith haft hovedrollen i “I am Legend” fra 2007.

“The Last Man on the Earth” lægger sig meget tæt op af romanforlægget, hvilket jeg anser for en stor styrke. For romanen er rent ud sagt fantastisk.

Kort fortalt handler film og bog om en videnskabsmand (Robert Morgan i filmen og Robert Neville i romanen) der i filmen spilles af en af de allerstørste gyser-skuespillere Vincent Price. Han er i filmens begyndelse helt alene i verdenen, hvis man lige ser bort fra de vampyrer der hver nat går rundt om hans hus. Resten af menneskeheden er enten døde eller forvandlet af en virus til de omtalte vampyrer. Hovedpersonen jagter en kur og man følger Dr. Morgan’s kamp for overlevelse, samt hvordan det stille går op for ham, hvem der egentlig er den, der er anderledes.

Hovedparten af filmen udspiller sig i Robert Morgan’s hus hvor man følger den trivielle hverdag, der består af at lave træ-pæle til at dræbe vampyrene, hænge hvidløgsrænker op på døren og reparere huset efter nattens angreb.

Man får løbende bider af forhistorien som en slags flash-back der virker ganske glimrende. Ikke mindst en scene hvor Morgan’s datter ligger syg af virussen og efterfølgende forsvinder i en lastbil om natten. En scene der virker langt langt bedre end fortolkningen i den nye udgave, hvor Will Smith’s datter styrter ned med en helikopter.

Filmen forløber i et meget stille tempo, hvilket er med til at sætte en meget trykkende stemning og en følelse af isolering. Dette fortsætter helt frem til slutningen af filmen hvor tempoet stiger en smule i takt med den forfærdelige sandhed går op for hovedpersonen.

Hele filmen igennem arbejder Dr. Morgan ud fra de mange legender omkring vampyrer (hvidløg, træpæle gennem hjertet osv.), men det viser sig til slut at den egentlig legende ikke længere er vampyrene, men derimod Dr. Morgan selv. Vampyrene har nemlig fundet en metode at overleve på uden at behøve frisk blod, og de har derfor kunnet etablere et nyt samfund, men samfundet er truet af en enkelt person, der hver dag jagter dem og trækker dem han finder ud fra deres senge og myrder dem med en træpæl. En person der nu er blevet en legende – en de fortæller skrækhistorier om.

Slutningen hvor det hele vendes på hovedet er en perle. Modsat den nye udgave med Will Smith hvor slutningen er en ynk.

Jeg giver denne film 5/6 med en stor anbefaling om at læse bogen først. Desværre er hverken film eller bog at finde med dansk tekst. Men hvis man ikke har problemer med det engelske, så er der ingen undskylding for at få den læst/set.

Dopinghykleri

Den seneste tids mediehysteri omkring doping i Tour de France har nu nået højder, som er SÅ hykleriske, at jeg ikke længere kan holde fingrene fra tasterne – selvom jeg er på ferie..

Lad mig lige først slå fast, at jeg ikke er for doping, men den måde hvorpå medier og politikere har behandlet dette emne i den sidste måned, har været af så hyklerisk karakter, at jeg lige måtte komme med en kommentar.

doping.jpg

Medierne koncenterer sig udelukkende om at bringe cykelrytterne til fald – og så er det åbenbart ligegyldigt, om der er nogen beviser. I dag er det nok bare en eller anden mener at have set eller hørt noget. Så kører mediekarusellen. Ingen er åbenbart interesseret i, at der kommer beviser før der bliver dømt.

DR’s Olav Skaaning Andersen mener åbenbart ikke, at det er journalisternes ansvar hvad der sker, når de først har bragt et rygte i medierne. Beviserne er de helt ligeglade med. De beskriver jo bare “sandheden”… og hvis der så sker noget derefter så er de ansvarsfri – også selvom det skulle vise sig at de tog fejl. (Minder det lidt om Henrik Qvortrup’s Se og Hør?)

Det ville klæde journalisterne, hvis de kom med beviser, før de korsfæster folk.

Og politikere er ved at falde over hinandens fødder for at være den, som er hårdest i udmeldingerne om hvordan cykelrytterne skal straffes, hvis de træder ved siden af.

Cykelrytterne som har dopet sig skal smides i fængsel, mener vores kulturminister. Og nu mener formand­en for Vejle Kommunes kulturudvalg, Peter Sikær Kirstensen (S), at cykelløbet Danmark Rundt ikke længere er velkommen i Vejle.

“Jeg mener ikke, vi skal bevillige kom­munale kroner til sådan et arrange­ment, som er med til at promovere nog­et, der er total forkert,”

siger han.

Jamen hvis det virkelig er tilfældet – så glæder jeg til at høre deres (politikere og medier) fordømmelse af OL, VM i fodbold, håndbold, svømning, boksning, atletik osv. For her er der mindst lige så meget doping.

Og for at følge logikken bør Brian Mikkelsen stoppe med at kæmpe for at får OL til Danmark. OL er jo om noget befængt med doping og snyderi. Her bør man så forvente, at han fordømmer OL og arbejder for at fængsle de personer, der er indblandet i doping og snyderi. Og her forventer jeg så, at Danmarks IOC’s medlem Kai Holm siger: “Luk det cirkus” om OL som han i går sagde om Tour de France.

Og jeg forventer at Jyllandsposten primært vil dække dopingspørgsmålene ved det kommende OL. På samme måde som de i dag har meddelt at de neddrosler dækningen af Tour de France på grund af dopingen.

Eller er jeg bare naiv? :)

Selvfølgelig gør de ikke det – men det viser bare hvor hykleriske og dobbeltmoralske medier og politikere er – lidt konsekvens kunne være dejligt

Pyhhh – jeg fik lidt luft…

UPDATE:

For lige at sætte en streg under mine pointer så er der denne nyhed om Jolanda Ceplak, der har verdensrekorden i 800 meter indendørs. Hun er netop blevet taget i doping. Skal man nu lukke ned for støtte til atletik? Eller skal man overveje at tage atletik af OL-programmet? Skal hun i fængsel?

Det kunne være godt hvis man hørt Kai Holm om det spørgsmål – men det ville nok være for meget forlangt af vores sportsjournalister…

Underskriftsindsamling mod tvangsfjernelse

Så var der en sag som kunne få mig tilbage til min private blog. Det handler om nn seksårig pige fra Djursland, der skal bortadopteres til en helt fremmed familie, selvom både psykologer og børneorganisationer har konkluderet, at det er bedst, at hun bliver, hvor hun er, og selvom hendes nuværende plejeforældre gerne vil adoptere hende.

Pigen har været hos familien Bornemann Sejr, siden hun var ti måneder og har alle sine venner der.

Familieminster Carian Christensen er løbet i flyverskjul og vil ikke gå ind i sagen. Du kan hjælpe ved at skrive under på www.hjaelpbornemannsejr.underskrifter.dk/- hvor du også kan læse mere om sagen.

Anmeldelse: TMNT

Så fik jeg endelige tid til at gå i biografen igen. Denne gang sammen med min 3 (snart 4) årige datter.

Filmen var TMNT eller Teenage Mutant Ninja Turtles.

tmnt.jpg

Mine forventninger var næsten lige så høje som min datters. Og jeg blev ikke skuffet. Stilen i den nye film om de fire muterede skildpadder var en del mere mørk end jeg husker fra de gode gamle dage, men det gjorde bare oplevelsen endnu bedre. Jeg var vist også lidt træt af de alt for fjogede skildpadder der kun tænkte på pizza.

Filmen er en animeret film og altså ikke en rigtig film eller en klassisk tegnefilm som den oprindelige TV-serie. Og det var gjort rigtigt godt, også selvom skildpadderne var gjort lidt tyndere end man tidligere har set dem. Også rotten Master Splinter var animeret flot, helt ned til hans buskede øjenbryn.

Filmen starter med at man får en kort baggrunds intro om oprindelsen af TMNT, dejligt at man ikke bruger halvdelen af filmen på at gengive hvad de fleste allerde ved i forvejen – enten fordi man har set TV-serie i 80’erne eller fordi man er begyndt at følge med de senere år hvor serien er genopstået.

Broderskabet er splittet og deres leder Leonardo er forsvundet i en jungle for at lære at blive en bedre leder. Det benytter Rafel til at spille en maskeret hævner, som om natten løber rundet og forsvare de svage, som en anden selvtægtsmand (øhh skildpadde).

Men da verden er truet af en ond mange millionær og en flok overnaturlige monstre, samles de fire skildpadder sammen med reporteren April og den fjogede Casy som naturligvis ikke mangler sin hockeymaske eller boldtræ. Og så går den vilde jagt gennem byen.

Jeg skal ikke afsløre mere af plottet udover at det hele ligger op til en fortsættelse – naturligvis.

Filmen kan varmt anbefales til alle børn og barnlige sjæle – men hvis man er under 7 år bør man nok sidde tæt på sin far eller mor, da den er en smule dyster til tider.

Jeg giver den 4 ud af 6.

Flytter superhelte ting

Så rydder jeg op og flytter alt om superhelte til min nye blog – Alt om superhelte.

Her kan du følge med i hvordan genren blev skabt – og historien om superhelte – lige fra den allerførste superhelt ind til i dag…

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.